For at sikre at byggevarer i kontakt med drikkevand i videst muligt omfang ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer til vandet, er der krav om godkendelse før en byggevare markedsføres og sælges i Danmark. Link
Jævnfør:
BEK nr. 1007 af 29/06/2016
Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand
I bekendtgørelsen om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand er det fastsat, at byggevarerne kan markedsføres og sælges, hvis det kan dokumenteres, at byggevaren som helhed eller de vandberørte delkomponenter, som byggevaren består af, er:
• Godkendt i den danske GDV-ordning eller
• Certificeret i Tyskland med et DVGW-certifikat eller
• Godkendt i Holland med en ATA-godkendelse/The KIWA Water Mark eller
• Typegodkendt i Sverige af enten RISE eller KIWA Sverige
Et blødgøringsanlæg kan fjerne eller reducere kalkindholdet i vandet til et komplet minimum.
Fordelene ved blødt vand er:
- Reducering af gamle kalkaflejringer – gamle rør og husholdningsartikler afkalkes derved.
- Ingen kalk og pletter på glas og porcelæn.
- Beskytter hårde hvidevarer mod kalk, hvilket forlænger levetiden og ydeevnen bevares, hvorved elforbruget også nedsættes.
- Mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler, og der kan anvendes biologisk nedbrydelige produkter.
- Minimering af behov for skrappe kemikalier.
- En besparelse på op til 2/3 af vaskemidler, og derved mindre slitage på vasketøjet, som bevarer farverne og bliver blødt uden brug af skyllemiddel.
- Blid mod hud og hår, hvorved risikoen for udtørring og eksem mindskes. Samtidig skal der væsentligt mindre shampoo til en hårvask, og i mange tilfælde kan balsam helt udelades.
- Ingen behov for skintonic og nedsat forbrug af cremer, som optages bedre af huden.
- Besparelser i varmeudgifter og reparationer.
- I opvaskemaskinen er der ikke længere behov for salt, og afspændingen kan sættes ned til 1 eller 2. Sæbedosering skal være 1/4 af normalforbruget. (Vi anbefaler flydende sæbe).
- Besparelser i kroner og arbejdskraft.
Inde i blødgøringsanlægget er der en resintank. Når det kalkholdige råvand tilføres anlægget, vil det løbe igennem denne tank. I tanken er der bittesmå kugler kaldet resin. Disse kugler er ladet på fødevaregodkendt natrium. Når det kalkholdige vand føres gennem resinen, bytter calcium og magnesium ionerne (kalken) plads med natrium ionerne. Kalken i vandet binder sig til resinen og sidder fast der, indtil anlægget skal regenerere/rense, hvorefter det føres til afløbet, helt naturligt. Det er denne proces, der gør, at du får blødt vand i hjemmet.
- Det er vigtigt, at der er et gulvafløb og en stikkontakt i nærheden af det sted, hvor blødgøringsanlægget skal monteres. Blødgøringsanlægget skal installeres lige efter vandmåleren, hvor vandet kommer ind i huset.
- Anlægget må gerne monteres på en hylde, hvis der ikke er gulvplads nok i teknikskabet. Husk, at denne hylde skal kunne bære både vægten af anlægget og salten.
- Rørføringen før anlægget skal laves af en autoriseret VVS-installatør.
- Nedsæt forbruget af sæbe og rengøringsmidler efter installation.
- I opvaskemaskinen er der ikke længere behov for salt, og afspændingen kan sættes ned til 1 eller 2. Sæbedosering skal være 1/4 af normalforbruget. (Vi anbefaler flydende sæbe).
- Mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler, og der kan anvendes biologisk nedbrydelige produkter.
- Ingen kalk, hvilket gør rengøringen nemmere.
- Nu kan der blot aftørres med en våd klud på badeværelset for at fjerne salten.
Ja, en tør og irriteret hovedbund kan resultere i, at der skal bruges mange penge på hårprodukter. Ganske simpelt ved at vaske dit hår i blødt vand, kan det hjælpe til med at rense sæben ud uden at udtørre hovedbunden. Resten af huden bliver ligeledes blødere, da der nu ikke samles kalk i de små porrer.
Ja, et blødgøringsanlæg vil også påvirke allerede eksisterende kalk i rør og husholdningsapparater.
De gamle kalkbelægninger vil blive reduceret kraftigt, og vandtrykket vil derefter øges igen.
Ved hjælp af ionbytning fjerner blødgøringsanlægget kalken fra vandet. Når det kalkfrie vand passerer de kalkholdige rør, vil der igen ske en ionbytning, og vandet vil tilføre sig selv noget af kalken i rørene.
Det vil sige, at du det første stykke tid efter installationen af et blødgøringsanlæg godt kan opleve, at der er en smule kalk i dit vand, men dette er blot fordi, at dine rør nu langsomt er ved at blive afkalket.
Efter kort tid vil du nu både opleve helt kalkfrit vand samt kalkfrie eller kalkreducerede rør.
Samme ionbytning vil ske med vandet i din elkedel og i din kaffemaskine, så lad blot være med at afkalke disse inden og se så langsomt forandringen med egne øjne.
Det er vigtigt for os at rådgive vores kunder i forhold til, hvad det vil sige at opretholde garanti og DVGW-certifikat på deres nyindkøbte blødgøringsanlæg.
Ifølge DVGW-ordningen og den danske norm for vedligeholdelse af produkter med denne godkendelse gælder det, at et blødgøringsanlæg skal serviceres af en godkendt forhandler én gang årligt, hvis ikke garantien skal bortfalde.
Hos Jysk Vandteknik tilbyder vi denne serviceaftale. Der kan læses mere samt du kan tegne den her Servicekontrakt - JVT
Dette afhænger af dit vandforbrug.
Blødgøringsanlægget registrerer automatisk dit vandforbrug, og regenererer derefter ved behov (dog minimum hvert 4. døgn, da dette er et lovkrav).
Hvis du har et anlæg uden Wi-Fi, er det vigtigt løbende at holde øje med restmængden af salt og huske at fylde på ved behov.
Har du et anlæg med Wi-Fi, holder anlægget øje med dette for dig og sender dig en påmindelse, når det igen er tid til påfyldning.
- De nyeste anlæg (Greenline New Generation) er udstyret med en infrarød saltmåler, der selv kan registrere, hvor meget salt, der fyldes på.
- Greenline New Generation anlægget er så smart, at hvis al kapaciteten ikke er opbrugt, når anlægget regenererer efter 4 døgn, så regenererer anlægget blot på en mindre salt- og vandopløsning. Dette er besparende for dig.
Når blødgøringsanlægget regenererer skifter tandhjulet i anlægget position, dette brummer en smule. Lydniveauet kan sammenlignes med en opvaskemaskine.
Ja. De blødgøringsanlæg, vi sælger til private hjem, er alle DVGW-certificerede og godkendte til drikkevand. Man kan derfor godt drikke det blødgjorte vand, som kommer fra disse anlæg. Dog skal man, hvis man er på en saltfri diæt, tage visse forbehold.
I et blødgøringsanlæg, der benytter ionbytningsteknik, tilsættes ca. 8,2 mg. natrium pr. 1 liter vand for hver 1 tysk hårdhedsgrad (°dH), som vandet blødgøres med. Personer, der er på en saltfri diæt, skal tage højde for dette ved beregning af dagligt saltindtag. Hvis man hver dag drikker 3 liter blødgjort vand, indtager man 344,4 mg. natrium, hvilket svarer til cirka 0,87 g. salt. Dette svarer f.eks. til den mængde salt, der er i 1 skive hvidt brød.
I Danmark har vi en fastsat grænse for, hvor meget natrium, der må være i drikkevandet, når det kommer ud af vandhanen i hjemmet, derfor kan det, i nogle områder af Danmark, være nødvendigt at justere hårdhedsgraden på det blødgjorte vand, så grænseværdien ikke overskrides. Det betyder, at man, i de områder, ikke må blødgøre vandet til 0 °dH (tyske hårdhedsgrader), men det vil, i de fleste tilfælde, stadig være muligt at reducere hårdheden i vandet markant og dermed opnå det, der betegnes som blødt vand (4-8 °dH).
Grænseværdierne for natriumindholdet i drikkevand er fastsat af Miljø- og Fødevareministeriet i Drikkevandsbekendtgørelsen.
Indholdet af natrium i blødgjort vand stiger, hvorimod kloridkoncentrationen forbliver uændret. Smagen af salt opstår ved en kombination af natrium og klorider. Derfor smager blødgjort vand ikke salt.
Nej, så længe man kun fjerner kalk, er der ingen sundhedsrisici ved at fjerne det. Eksempelvis kan de nævnes, at vandet i Vestjylland næsten er helt uden kalk helt naturligt, det samme ses i lande såsom Norge. I resten af EU har man fjernet kalk fra vandet ved hjælp af blødgøring i mange år.
Et passende indtag af calcium er vigtig for sundheden, men calciumpartikler, der er opløst i drikkevandet, optages kun marginalt i kroppen. Vand, der indeholder calcium, udgør kun en lille del af den mængde calcium, et menneske har brug for. Den største kilde til calciumindtagelse i danskernes kost er mælkeprodukter (41%) og ost (19%), og den rolle, som vand spiller for indtagelsen af calcium, er absolut marginal.
I nogle områder i verden, f.eks. Norge og Skotland, er vandet naturligt blødt, og der har ikke været rapporteret nogen væsentlig mangel på calcium blandt lokalbefolkningen. Er man i tvivl om man får nok calcium, bør man kontakte sin læge.
Vi anbefaler at du tager kontakt til tandlægen, hvis du oplever problemer med huller i tænderne.
Vores drikkevand i Danmark indeholder en stor del Jern. Dette kommer af, at jordskorpen består af ca. 5% jern, men kan variere i forskellige områder. Jern kan give en dårlig bismag til vandet, som ikke er ønskelig, samt lave røde aflejringer. Et blødgøringsanlæg fjerner ikke kun kalk, men også jern.
Vores drikkevand indeholder salte og mineraler. Det er ligesom jern en generel bestanddel af vandet. Sammensætningen kan variere meget i forskellige områder af landet, men som oftest følges salt- og kalkniveau ad. Salt kan give hvide aflejringer, der ligner kalk, men salt kan fjernes meget lettere. Saltaflejringer bliver mere vanskelige at fjerne, hvis de sidder sammen med kalkaflejringer. Så uden kalk i vandet, kan salt nu blot fjernes med en klud.
Nej. Det salt, der skal anvendes til regeneration af vores blødgøringsanlæg, indeholder ikke stoffer, der er sundhedsskadelige for mennesker eller skadelige for miljøet. Saltet er fødevaregodkendt og overholder EN 973 type A normen.
Dét forudsættes, at postevand er vand, der opfylder gældende standarder for drikkevand. Vand, der leveres fra et vandværk, har gennemgået en iltning/luftning og filtrering, og kan desuden have været under videregående behandling. I Danmark er der forskellige hårdheder i postevandet alt efter, hvor i landet man bor. Nogle steder er der over 30 dH (tyske hårdhedsgrader). Denne værdi er ikke sundhedsskadelig, men betyder, at vandet er meget hårdt, hvilket tydeligt ses, ved at det giver kraftige aflejringer i vandhaner, toiletter og dannelse af kedelsten i systemet. De fleste i Danmark kender godt til de problemer, der skyldes hårdt vand.
Nej, blødt vand angriber ikke rør og vandførende apparater, men da calcium- og magnesium ioner gerne vil ‘binde’ sig til vandet (H₂O), så vil gamle kalkaflejringer forsvinde over tid. I husholdningsapparater og armaturer vil det have en positiv effekt, da behovet for afkalkning derved nedsættes eller forsvinder helt, samtidig med at energiforbruget nedsættes.
I ældre huse anbefales det dog, at vandhårdheden minimum sættes til 4 dH, hvis man har galvaniserede, kobber eller forzinkede vandrør, da det kalk, der ellers sidder som et beskyttende lag i røret, vil forsvinde, og man bl.a. vil kunne opleve utætheder og misfarvning (fra kobberrør). Man skal dog også være opmærksom på, at levetiden på disse vandrør generelt kan være nedsat på grund af alder.
Ja. Kedelsten nedsætter effekten af en varmtvandsbeholder og opvarmningsprocessen i centralvarmeanlæg og varmtvandsanlæg i boligen. Kedelsten med en tykkelse på 1 mm. på overfladen af en varmeveksler nedsætter effektiviteten med cirka 12 % og forøger derved energiforbruget tilsvarende. Man har beregnet, at omkostningsstigningen på varmeudstyr, som skyldes opbygning af kedelsten, er på gennemsnitligt 20 %.
Nej. Blødgøring af vand hindrer vækst af farlige bakterier såsom Legionella bakterier, som akkumuleres i kalk, og kun stillestående vand fremmer spredning af bakterier. Da vand hver dag løber igennem blødgøringsanlægget, er der ingen risiko for bakterievækst. Det er et lovkrav, at blødgøringsanlæg i danske hjem som minimum regenerer hvert 4. døgn (96 timer), hvilket alle vores blødgøringsanlæg er indstillet til. Så selv hvis der ikke bruges husholdningsvand i en længere periode, f.eks. i en ferie, aktiveres regenerationen for at hindre bakterievækst. Du kan til enhver tid selv aktivere regenerationen, hvis du ønsker det, og køber du et af vores anlæg med indbygget Wi-Fi, så kan du også starte en regeneration via app’en, mens du er væk hjemmefra.
I Danmark har vi en meget kalkholdig undergrund. Grundvandet optager kalken, som derved bliver til hårdt, kalkholdigt vand. Dette giver en række problematikker, b.la.
- Hvide kalkaflejringer i køkken og badeværelse.
- Kortere levetid og ringere ydeevne på husholdningsapparater.
- Nedsat effekt af sæbeprodukter og rengøringsmidler.
- Udtørring af hud og hår.
- Øget slitage på vasketøj, som bliver stift og mat.
Da den danske undergrund generelt er meget kalkholdig, bliver det danske drikkevand lige så kalkholdigt.
Alt drikkevand kommer fra undergrunden og bliver derfor påvirket af de bestanddele, der er i denne.
Kalkindhold i vand kan måles i dH (tyske hårdhedsgrader), og i Danmark svinger disse mellem ca. 4 & 37.
- Kalk kan give vandet en hård smag, og det kan tydeligt ses i køkkener og badeværelser som hvide aflejringer.
- 1 mm. tykt lag kalk på varmelegemer og vandvarmere øger energiforbruget med op til 20%.
- Jo mere kalk, jo højere energiforbrug.
- Opvarmningen varer længere, og den samme mængde varmt vand koster dagligt flere penge.
Blødt vand er vand, der enten ingen kalk indeholder, eller som kun indeholder meget lidt kalk.
Hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium og magnesium i vandet.
Et blødgøringsanlæg fjerner hårdhedsgrader fra vandet.
Nogle steder i Danmark er vandet naturligt blødt, fordi der ikke er meget kalk i de jordlag, som vandet er transporteret igennem, men andre steder måles der helt op til 37 dH(!).
GEUS har i 2010 undersøgt gennemsnittet af hårdheden i kommunerne målt på de enkelte vandværker, se kortet her:
Der kan være store forskelle på hårdheden fra vandværk til vandværk indenfor den enkelte kommune, kontakt da altid dit vandværk for de mest aktuelle og præcise tal.
I Danmark har vi et krav om, at et blødgøringsanlæg skal have en af følgende godkendelser for at være godkendt til drikkevand:
- Den tyske DVGW
- Den danske GDV
- Den hollandske Kiwa
- Den svenske SWWA
Alle vores anlæg er godkendt under det tyske DVGW-certifikat.
DVGW-ordningen er en af de skrappeste i EU, og den kræver, at anlægget har været igennem en masse test såsom afsmitningstest.
Læs mere om ordningen her:
https://www.dvgw-cert.com/en/water-products/dvgw-certification-of-products.html
Alle salttabletter/poletter/skærver som er godkendt under norm, 973 type A, (fødevaregodkendelse) må bruges i vores blødgøringsanlæg.
Dette fås i de fleste byggemarkeder. Er du i tvivl, så kan du spørge ekspedienten.
! Eneste undtagelse er den blødgøringssalt som indeholder klor, den må IKKE bruges.
Dvs. Sanitabs må IKKE bruges.
- Bemærk, hvis du har en serviceaftale, kan du kontakte os for en rabatkode til salt.
Ecowater Greenline og North Star Ökosoft er tør-tank anlæg, hvilket vil sige, at der ikke skal være ret meget vand i tanken, der hvor saltet ligger. Når anlægget ikke er i gang med en rengøring af ionbytterne, så skal der maksimalt være 2 liter vand i tanken, og hvis der er salt i efter forskrifterne min. 10 til 15 cm. i bunden af karret, er det sjældent, at man vil kunne se noget vand.
Det er kun under rengøring/regenerering, at anlægget vil lukke vand ind i til saltet, og det vil blive brugt under regenerering. Du skal derfor ikke selv komme vand i dit Ecowater anlæg.
Grünbeck anlæg er våd-tank systemer, hvor der efter hver rengøring vil blive lukket vand i tanken, som så står klar til næste rengøring.
Du skal som det første måle hårdheden på dit vand med det testsæt, du fik leveret sammen med anlægget. Har du ikke et testsæt kan det købes her.
Hvis du ikke måler hårdheder i dit vand, men du stadig synes, du har nogle aflejringer på armaturer eller fliser, kan dette skyldes saltaflejringer.
Disse kommer, da vandet i Danmark indeholder salte, og dem må vi ikke fjerne fra vandet.
Du kan fjerne dem ved hjælp af rengøring at følge vejledningen her.
• Gammel Greenline model (hvid): Serienummeret findes på bagsiden af saltlåget.
• Greenline NG (blå): Serienummeret findes på en label på indersiden af hovedkabinettet.
• North Star Ökosoft: Serienummeret findes på bagsiden af saltlåget.
